Solceller – forklaret uden varm luft

Alle har hørt om solceller, men kun få får gjort noget ved det. Måske er det simple blevet gjort unødigt indviklet. Mange artikler flyder over med tekniske udtryk, som kun de få forstår. Her forklarer vi det så enkelt som muligt – uden at gå på kompromis med det vigtige.

Har du spørgsmål eller brug for vejledning, er du altid velkommen til at kontakte os.


Off-Grid – hvad betyder det egentlig?

Når et solcelleanlæg er Off-Grid, betyder det, at det arbejder helt uden forbindelse til el-nettet.
Ingen abonnementer. Ingen afgifter. Kun den engangsudgift, der er forbundet med at få det sat op.

Man er dog afhængig af sollys. Anlægget virker også på overskyede dage, men ikke med samme effekt som i fuld sol. Den store fordel ved Off-Grid er, at du kan få strøm til dine daglige behov – helt uden el-abonnement.


Solpaneler

Solpanelerne er de enheder, der placeres på taget. De monteres typisk i sæt: 1 stk., 2 stk. sammen, 4 stk. sammen osv.
Et panel er ca. 1,1 meter bredt og 2,3 meter langt, så taget skal naturligvis have plads nok.


Hybrid Inverter – systemets hjerne

Hybrid inverteren er en slags ”alt-i-en”-boks.
Den indeholder:

• En controller, der styrer og regulerer strømmen fra panelerne
• En inverter, som omdanner strømmen til 230V, så dine apparater kan bruge den


Batterier

Batterierne lagrer energien, så du kan bruge den, når du har behov.
Vi bruger 24V LiFePo4-batterier, da de giver den bedste ydeevne, længste levetid og mest stabile drift til prisen. Det er elvfølgelig muligt at opgradere systemet til 48V.


Hvad er mit behov?

Det vigtigste er at vælge et system, der matcher dit forbrug.
En lille kolonihave kræver ikke et stort og dyrt anlæg, mens et større sommerhus kan have gavn af flere paneler og et større batterisæt.

Vi har sammensat tre pakkeløsninger, som vi vurderer dækker langt de fleste kolonihaver og mindre sommerhuse.


Overvejelser før montering

Placeringen af batterier og inverter er vigtig. Et solcelleanlæg kan larme en smule, når blæseren i inverteren kører. Derfor er det vigtigt at finde en placering til hybrid inverteren og batterierne en tanke der skal gøres inden opsætning. 

Derfor anbefaler vi, at teknikken placeres:

• I et skur
• I et anneks
• I en lukket, tør udendørskasse

Bare det står tørt, ventileret og sikkert.


Standard Solcelle System

Et solidt system til mindre kolonihaver, hvor du kan klare dig igennem hverdagen uden bekymring for at løbe tør for strøm.

Indhold:
• 2 solpaneler
• Hybrid inverter
• 1 batteri
• Sikringer, Montage & kabling

Kan levere strøm til:
• Mindre køl/frys i kolonihaveperioden (april–november)
• Håndværktøj (rundsav, stiksav, borehammer m.m.)
• Fladskærms-TV
• Bærbar computer og mobiler
• 5G-internet
• Elkedel
• Mindre støvsuger
• Belysning


Stort Solcelle System

Perfekt til den mellemstore kolonihave eller sommerhuset, hvor der er lidt større behov.

Indhold:
• 4 solpaneler
• Hybrid inverter
• 2 batterier
• Sikringer, Montage & kabling

Kan levere strøm til:
• Køl/frys i kolonihaveperioden (april–november)
• Håndværktøj (rundsav, stiksav, borehammer m.m.)
• Større værktøj (fx højtryksrenser)
• Fladskærms-TV
• Bærbar computer og mobiler
• 5G-internet
• Elkedel
• Støvsuger
• Belysning
• Mindre el-vandvarmer


Mega Solcelle System

Perfekt til den mellemstore kolonihave eller sommerhuset, hvor der er lidt større behov samt der er ekstra batteri backup til regnfulde dage hvor der ikke oplades optimalt på solcelle anlægget.

Indhold:
• 4 solpaneler
• Hybrid inverter
• 4 batterier
• Sikringer, Montage & kabling

Kan levere strøm til:
• Køl/frys i kolonihaveperioden (april–november)
• Håndværktøj (rundsav, stiksav, borehammer m.m.)
• Større værktøj (fx højtryksrenser)
• Fladskærms-TV
• Bærbar computer og mobiler
• 5G-internet
• Elkedel
• Støvsuger
• Belysning
• Varmepumpe eller el-vandvarmer


Vores anlæg kan udbygges efter behov. Dvs. Man kan starte med et mindre anlæg og senere tilføje batterier og sol paneler hvis man finder det nødvendigt. 

Inden vi kommer og monterer

Vi vil gerne have nogle billeder, så vi kan forberede os bedst muligt. Evt. en besigtigelse af lokationen så at vi ikke finder skjulte forhindringer. Skal solcelle anlægget fungere hele året, så er det vigtigt at batterier og hybrid inverter er opsat indendørs.

• Hus og tag
• Det sted, hvor inverter og batterier skal placeres.
• Tagets materiale
• Evt. områder med skygger

Vi tager altid forbehold for tagets stand – sikkerhed først.


Hvad må vi ikke?

Der er enkelte ting, vi ikke må udføre, da de kræver autorisation:

• Opsætning af HPFI-relæ
• Montering af stikkontakter
• Tilslutning af hybrid inverter til el-nettet
• Opsætning af jordspyd

Alt andet klarer vi.

Indlæser...