Forenings-ejet Fibernet
De fleste boligforeninger har nok oplevet at få tilbudt at få “næsten” gratis fibernet installeret i deres forening af de større udbydere på det danske marked. Det lyder også umiddelbart som en rigtig god løsning og dertil lyder det også som en nem løsning. Man skal dog huske på, at der er nogen der betaler for gildet. Og den “nogen” det er beboerne. Lad os prøve at analysere om det kan betale sig.
CASE:
Andelsforeningen Himmelbjerget.
Antal lejligheder: 100
Beboerne i andelsforeningen Himmelbjerget vil gerne have hurtigere internet. Helst så hurtigt som muligt. De bliver en dag kontaktet af en udbyder eller salgsafdeling som kan levere stort set gratis installation til alle beboerne i hele foreningen uden beregning. Dog så skal beboerne aftale at de benytter dette nye FFTH netværk til at vælge deres internet udbyder igennem. Oftest er denne kontrakt på op til 10 år i bindingsperiode. De kan skifte udbydere, da der er mange at vælge imellem, men prisen varierer kun meget lidt eller slet ikke.
Priserne for 1 Gigabit internet ligger typisk på omkring 299,- pr. måned. Det er pr. bolig i 10 år.
Hvis de vælger gratis installation så hedder regnestykket. 100 boliger x 299,- pr. måned = 29.900,-
Hvis vi ganger det med 10 år, så ender vi med en betaling på 3.588.000,- kr.
Vælger man derimod en Non-profit udbyder eller en F.M.B.A udbyder, så er prisen omkring 68,- pr. måned. Ulempen her er selvfølgelig at disse ikke kommer og installerer fibernet i boligforeningen gratis.
Hvis vi antager at en installation af fibernet i en boligforening koster omkring 7000,- pr. bolig. Det er inkl. installation i opgange, kælder, loft og ind til boligerne. Så ville andelforeningen Himmelbjerget selv skulle hive 700.000,- kr. op af lommen. Det er mange penge for en mindre forening. Og dog, så er de rigtig godt givet ud.
Hvis andelsforeningen Himmelbjerget selv havde lagt 700.000,- ud til deres eget net, med en betaling på 68,- kr. pr. måned, så ville den totale omkostning være 100 boliger x 68,- pr. måned = 6.800 x 10 år give en total på 816.000,- plus de 700.000,- som installationen koster = 1.516.000,- og netværket er stadig fremtidssikret 30 år og mere.
Altså en besparelse på over 30% – 50% alt efter om foreningen kan fradrage momsen.
Det er her vi kommer ind i billedet. Vi kan ikke give gratis installation, men vi kan rådgive, anbefale en entreprenør og projektere forløbet, samt være foreningens højre hånd under hele forløbet og dermed sørge for at alt er som det skal være og dokumentationen er i orden. Det er det vi er specialister i.
Udover det, så kan foreningen altid skifte udbyder, hvis servicen f.eks ikke er i orden.
Selv om man indberegner eventuelle kabelbrud og uforudsete skader ind, så er det stadig langt den billigere løsning.